Lægernes kamp - Et aldrende samfund
til
I Tønder-området bor der generelt flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme og komplekse behandlingsforløb, end i de større byer. Det stiller særlige krav til de praktiserende læger. Mange patienter har brug for mere tid og større opmærksomhed, og når patienterne har svært ved selv at komme til lægen, så må lægen komme til dem. Hartmut John og Rene Kristensen besøger blandt andet patienter på plejehjem og en institution for svært handicappede. Her er lægebesøget noget andet end den traditionelle konsultation på klinikken.
