DR2

Britisk dokumentar fra 2024.
(Titanic In Colour)
Om aftenen den 14. april 1912 sejler Titanic gennem stille, drivende is. Pludselig rammer skibet et isbjerg, og en rystelse går gennem hele skroget. Verdens største og mest glamourøse passagerskib er nu i fare. Farvelagte film, sjældne effekter og øjenvidneberetninger bringer os tæt på skibet og de mennesker, der var med om bord på Titanics sidste dag til søs.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Bliv opdateret på de seneste nyheder fra ind- og udland.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Morgenandagten fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

TV Avisen (TVA) giver dig overblik over dagens vigtigste nyheder fra Danmark og verden omkring os. Få indblik og perspektiv på de største begivenheder og historier.

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender velsignes af syngende Jesus-evangelister i Israel – og spiser brød til. Bønnen i Fadervor om det daglige brød bliver hørt af både kristne, muslimske og jødiske bagere i form af arabiske Jerusalembrød, pitaer bagt i et rør, flettede jødiske sabbatsbrød og sågar en rugbrødsmissionær i Tel Aviv. Claus Meyer er selv brødmissionær i Danmark, men vil Poul lykkes med sin mission om at få Claus til at komme nærmere Gud, sådan i helt kristen forstand?

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I dag kæmper vi med global opvarmning, men for ikke så længe siden var det koldt i Danmark. Så koldt at perioden kaldes “den lille istid”. Her blev vi gang på gang ramt jernhårde isvintre og iskolde somre. Værst var det i 1658, hvor ærkefjenden Sverige udnyttede frostvejret på en måde, der skulle ændre Danmarkshistorien for altid.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

I 1880’erne havde Petra nok at se til på fattiggården i Svendborg, hvor hun passede de ældre, der ikke havde familie til at tage sig af dem. I løbet af 1900-tallet blev det statens opgave at sikre borgerne et godt sidste kapitel. Ældreplejen blev gradvist professionaliseret og husmoderafløseren blev afløst af hjemmehjælpen, som blev afløst af de sosu-assistenter, vi kender i dag.

Dansk komedieserie fra 1983. Der er avancement i luften. Hvem skal op i direktionen?
Medvirkende: Søren Pilmark, Helle Hertz, Søren Sætter-Lassen, Kirsten Rolffes, Paul Hagen, Ilse Rande, Bjørn Puggaard-Müller, Marguerite Viby, Lene Poulsen m.fl.
Manuskript: Lise Nørgaard.
Instruktion: Bent Mejding.

Lystspilserie fra 1983 om folk på et kontor. Der er avancement i luften. Hvem skal op i direktionen? Med Paul Hagen, Ilse Rande, Søren Pilmark, Helle Hertz, Søren Sætter-Lassen, Bjørn Puggaard-Müller og Marguerite Viby.

Lystspilserie fra 1983 om folk på et kontor. Der er avancement i luften. Hvem skal op i direktionen? Med Paul Hagen, Ilse Rande, Søren Pilmark, Helle Hertz, Søren Sætter-Lassen, Bjørn Puggaard-Müller og Marguerite Viby.

Lystspilserie fra 1983 om folk på et kontor. Der er avancement i luften. Hvem skal op i direktionen? Med Paul Hagen, Ilse Rande, Søren Pilmark, Helle Hertz, Søren Sætter-Lassen, Bjørn Puggaard-Müller og Marguerite Viby.